Hvis det står til Roskilde Banks tidligere direktør Niels Valentin Hansen, skal
de danske skatteydere betale hans advokatudgifter i forbindelse med det
forestående juridiske slagsmål efter Roskilde Banks krak.
Det skriver dagbladet Børsen.
Den tidligere topchef er sammen med to tidligere direktører, fem tidligere
bestyrelsesmedlemmer, to tidligere eksterne revisorer samt revisionsfirmaet
Ernst & Young sagsøgt for et samlet erstatningskrav på en milliard kroner.
Niels Valentin Hansen har sammen med de to tidligere direktører og de tidligere bestyrelsesmedlemmer søgt Civilstyrelsen om fri proces. Derved håber de på, at staten accepterer at betale alle udgifter herunder advokatsalærer ved den kommende retssag uanset udfaldet.
Ifølge den tidligere Roskilde Bank-direktørs advokat, Arvid Andersen, kan alene udgifterne til de sagsøgtes advokathonorarer meget vel komme til at runde 10 millioner kroner.
Generelt er udgifterne til fri proces er steget voldsomt de seneste par år. I 2009 var der bevilget 309 millioner kroner, men staten endte med at betale 365 millioner.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned