Det skuffende klimatopmøde i København har allerede haft én målbar effekt: Det er med øjeblikkelig virkning blevet billigere at forurene - og foreløbig er mindst ét stort miljøprojekt i millionklassen blevet opgivet, fordi det ikke længere kan betale sig.
Det skriver Politiken.
Mandag styrtdykkede den pris, det koster at handle forureningskvoter - de såkaldte CO2-kvoter - i Europa til det laveste niveau i seks måneder.
Og selv om prisen tirsdag rettede sig en smule til lidt under 13 euro (95 kroner), er den stadig langt under den pris, der ville gøre det billigere for
virksomhederne at investere i grøn teknologi end at købe flere forureningskvoter, skriver Politiken.
Den sættes af analytikere til mindst 25 euro.
Samtidig med at priserne dykker, har det danske investeringsselskab Klimainvest besluttet at skrinlægge et FN-projekt, der med støtte fra Verdensbanken skulle sænke CO2-udledningen i den ekssovjetiske stat Moldova med fem millioner ton.
Også her er forklaringen dyb skuffelse over topmødet, og politikernes manglende vilje til at tænke grønt.
-Topmødet var en himmelråbende stor skuffelse, siger Marc Jeilman, formand for bestyrelsen i Klimainvest.
Udviklingen får Socialdemokratiet til at kræve handling af EU:
- EU burde opkøbe CO2-kvoter for at støtte markedet, ligesom med de gamle landbrugsstøtteordninger. Og EU bør melde ud, at om 10 år er
CO2-udledningen halveret. Så skal vi nok få kvotepriserne op, siger energiordfører Ole Hækkerup til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned