Torm opnår dobbelt så høje fragtrater i superkvartal
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
NIels Ahlmann Olesen
Produkttankrederiet Torm nyder godt af de høje fragtrater i andet kvartal og opnår stort overskud.
Der er lige nu god forretning i at fragte raffinerede olieprodukter rundt i verden.
Det kan man læse ud af regnskabet for andet kvartal for rederiet Torm, der har specialiseret sig i netop disse transporter.
Boykotten af russisk olie som følge af krigen i Ukraine har øget behovet for at fragte benzin, diesel og flybrændstof.
Derfor har Torm kunnet fordoble fragtraterne sammenlignet med samme kvartal sidste år, og det har resulteret i et resultat før skat på 107 millioner dollar i modsætning til de mere beskedne 2,4 millioner dollar, man opnåede dengang.
Og der er endnu bedre tider på vej, hvis man skal tro administrerende direktør Jacob Meldgaard:
- Markedet er fortsat med at forbedre sig i tredje kvartal, og indtil videre har vi opnået rater, der er tre gange så høje som dem, vi opnåede i tredje kvartal 2021.
Ud over at sende en stor del af overskuddet videre til aktionærerne, har Torm udnyttet, at priserne på brugte skibe også har været høje.
Selskabet har hen over det seneste halve år solgt syv af sine ældste skibe, og yderligere seks skibe er sat til salg.
Omvendt har man overtaget tre fjerdedele af selskabet Marine Exhaust Technology, der producerer udstyr, som mindsker udledningen af forurening fra skibe.
Torm har selv fået installeret disse såkaldte scrubbers på 51 af sine skibe. Yderligere 17 er bestilt til senere installation.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker