Det er endnu uvist, hvor mange Toyota-biler i Danmark der skal tilbagekaldes og tjekkes for problemer med gaspedalen.
I hele Europa tilbagekalder den japanske bilproducent op mod 1,8 millioner biler, fordi gaspedalen kan låse sig fast. Otte modeller er berørt af problemet.
Men informationschef René Mouritsen fra Toyota Danmark A/S har endnu ikke overblik over, hvor mange fejlbehæftede Toyota'er der kører rundt herhjemme.
- Der er ingen tvivl om, at vi har samtlige otte berørte modeller kørende rundt på danske veje. Men med de informationer, vi har nu, kan jeg endnu ikke sige, hvor mange det drejer sig om, siger han.
René Mouritsen kan heller ikke sige, hvor omfattende kontrollen bliver, og om der bliver tale om kontrol eller udskiftning af en enhed.
Men koncernen arbejder på højtryk for at skaffe sig overblik over situationen, forsikrer han.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker