Risiko for utætheder i motorernes brændstofrør får den japanske bilgigant Toyota til at tilbagekalde næsten 1,7 millioner biler. Det drejer sig om 1,2 millioner biler i Japan og over 400.000 biler i USA.
I Japan bliver 19 modeller, som er produceret mellem 2000 og 2009 tilbagekaldt, oplyser Toyota ifølge AFP.
- Der kan være små sprækker i motorens brændstofrør. Sprækkerne risikerer at blive større, hvis bilen fortsat er i brug, lyder en udtalelse fra det japanske transportministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.
Det er langt fra første gang, Toyota har måtte tilbagekalde millioner af biler på grund af bygningsfejl.
Siden oktober 2009 har firmaet tilbagekaldt over 10 millioner køretøjer på verdensplan.
Senest i oktober måtte Toyota tilbagekalde halvanden million luksusbiler på grund af en mulig læk af bremsevæsken, der kan forhindre bilerne i at bremse ordentligt. 97 af bilerne havde danske nummerplader.
I august måtte Toyota tilbagekalde omkring en million biler af modellen Corolla i USA for at tjekke for mulige fejl i det elektriske system i motoren.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde