Trælasthandel i Idestrup importerer nu selv gulve

Det er ikke normalt, at en trælasthandel får leveret en 42 fods container med gulve.Men det usædvanlige skete i går morges for Idestrup Trælasthandel & Byggemarked, der fik leveret den første af tre containere med cirka 2.000 kvadratmeter egelamelparketgulv.

- Det normale er, at gulve har et slidlag på tre millimeter, som kan slibes to gange. Men de gulve, vi selv importerer fra Kina, har et slidlag på seks millimeter. Prisen skulle normalt ligge på 850 kroner pr. kvadratmeter, men fordi vi har købt hjem i så stor mængde, kan vi sælge gulvene for 299 kroner pr. kvadratmeter, siger Finn Rasmussen, indehaver af Idestrup Trælasthandel & Byggemarked, som fører 150 forskellige slags gulve.
 
- Og vi har dem på lager, så folk kan tage deres gulve med hjem, siger Finn Rasmussen.
- Gulvene fra Kina er førsteklasses, og de har fået fem gange matlak, så de først skal slibes om 25-30 år, siger Finn Rasmussen.
 
Idestrup Trælasthandel & Byggemarked sælger gulve til både gør-det-selv-folk og professionelle håndværkere. Firmaet, der om halvandet år bliver 40 år, oplever i øvrigt også et stigende salg af gulve på Internettet.
 
 
Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen

Gulve fra Idestrup Trælasthandel & Byggemarked findes i hele landet.

Offentliggjort Sidst opdateret