Trængsel på erhvervsskole
Foto: Anders Knudsen
Rekordtilmelding af unge på CELF - men også voksende problemer med praktikpladser.
Der er rekordtilmelding og trængsel af unge på landsdelens store erhvervsskole CELF - men desværre også voksende trængsel i køen til en praktikplads.
CELF venter i år at optage godt 300 elever flere, end gennemsnittet ellers har været for årene siden 2010. Dermed går erhvervsuddannelserne på Lolland-Falster stik mod tendensen de fleste andre steder, hvor færre unge og en stigende andel på gymnasierne har medført dalende søgning.
På CELF er der i snit optaget cirka 1.700 elever om året siden 2010. I år regner man med at runde 2.000.
CELF har selv nogle bud på den øgede tilgang. For det første måske en øget forståelse for, at der bliver stort behov for unge med en erhvervsuddannelse i fremtiden. For det andet det tætte samarbejde mellem CELF og kommunerne om uddannelsesrådgivning. Og for det tredje peger man på, at stigende optimisme i det lokale erhvervsliv med store anlægsprojekter forude giver positiv afsmitning.
Men samtidig med øget tilgang vokser altså også praktik-køen.
- De unge har virkelig brug for, at virksomhederne nu åbner for at tage elever. For de unges skyld - men også for firmaernes egen skyld, siger Kim Normand, direktør på CELF i mandagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker