Transavia afvikler i Danmark
Det hollandske lavprisflyselskab Transavia har afsluttet forhandlinger med de danske medarbejdere omkring selskabets tilbagetrækning fra det danske marked.
Det betyder, at hovedparten af afgangene til og fra Danmark bliver aflyst fra den 1. november.
Samtidig har transavia.com indgået aftale med konkurrenten Norwegian, hvilket gør det muligt for passagerer at blive ombooket til Norwegian-fly.
- Vi er glade for, at vi er nået til enighed og at vi nu har mulighed for at aflyse vores afgange og derved give vores passagerer og partnere mere præcis information, siger Michiel Meijer, adm. direktør for Transavia Danmark.
Transavia kan nu påbegynde refusion af billetter og ombooking af passagerer.
Enkelte flyafgange vil fortsætte frem til 1. april. En liste over aflyste fly kan findes på transavia. coms hjemmeside.
Alle passagerer vil i løbet af de kommende dage få en mail med informationer om booking og om, hvordan de kan få refunderet deres billet.
- Vi er klar over, at det er skuffende for vores medarbejdere, passagerer og partnere, at vi afvikler den danske forretning, siger Michiel Meijer.
- Desværre har transavia.com ikke kunnet opfylde de forretningsmæssige mål vi havde sat på det danske marked. En afvikling af den danske forretning har derfor været den eneste rationelle beslutning, siger Michiel Meijer.
/ritzau/
Flyselskabet Transavia aflyser de fleste danske ruter pr. 1. november . Passagerer kan blive booket om til konkurrenten Norwegian eller få billetten refunderet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned