Travhed før bilauktion
Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Det summer af liv i og omkring det for længst lukkede Aalholm Automobilmuseum ved Nysted i øjeblikket.
På søndag sættes de flere end 175 gamle veteranbiler fra museet til salg på en stor auktion.
Auktionshuset RM Auctions danske konsulent Henning Thomsen har mere end almindeligt travlt i disse dage. Sammen med en række medarbejdere er han indkvarteret på Den Gamle Gaard i Stubberup for at gøre klar til weekendens store ryk ind ved Aalholm i Nysted.
- Det er et mægtigt cirkus, meget større end man forestiller sig. Jeg ved ikke, hvor mange mennesker, der kommer, men vi bliver bombarderet med telefonopringninger fra hele verden, fortæller Henning Thomsen.
- Det vil passe mig fint, hvis der kom omkring 1.000 gæster på søndag, men det kan godt være, at der kommer det dobbelte, siger han med tanke på, at det store telt, som skal udgøre auktionslokalet, trods alt ikke er gigantisk stort.
For at få søndagens auktion til at forløbe optimalt har det også været nødvendigt at tilkalde TDC til at lægge ekstra telefonlinjer ind - kun til den ene dag.
Selve auktionen kommer til at foregå søndag i et stort telt med storskærme, hvor man kan se buddene på bilerne i både danske kroner og euro efterhånden, som de løber ind. Lørdag er der eftersyn af køretøjerne.
Man tager én bil ad gangen og går frem i rækkefølge ud fra det auktionskatalog, der er lavet.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde