Der er tre danskere om bord på Mærsk-skibet Charlotte Maersk, der brænder ud for havnen Port-Klang i Malaysia. Blandt andet er skibets kaptajn dansk. Det bekræfter A.P. Møller-Mærsk.
Skibet har i alt 21 besætningsmedlemmer. Ud over de tre danskere er det søfolk af forskellige nationaliteter - bl.a. indere og filippinere.
Det er først og fremmest skibets eget brandberedskab, der kæmper med at slukke den voldsomme brand.
De får assistance fra andre skibe, der hjælper til med brandslukningen, blandt andet to skibe fra Malaysias kystvagt, mens slæbebåde med brandslukningskapacitet og eksperter er på vej til det brændende skib.
Men der har også været sat helikoptere ind, som har assisteret med brandbekæmpelse fra luften.
Skibet havde netop lagt fra kaj i havnen Port-Klang i Malaysia, da branden udbrød onsdag eftermiddag ved 15-tiden dansk tid. Skibet skulle på sin rute have været til blandt andet Salalah i Oman.
Branden opstod mellem eller i containere om bord på fordækket. A.P. Møller-Mærsk vil ikke oplyse noget om, hvad de brændende containere indeholder, men oplyser, der ikke er opstået forurening i forbindelse med branden.
Skibets motorer er også intakt.
Charlotte Maersk sejler under dansk flag og er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Skibet er bygget i 2002 og kan laste, hvad der svarer til i alt 8194 20 fods containere.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet