Tre ud af fem boligejere valgte fast rente i tredje kvartal
En stadig større andel af de danske mursten bliver belånt med fast rente. Foto: Polfoto/Skafte Rumle
Polfoto/Skafte Rumle
Mange har de seneste måneder udnyttet det lave renteniveau til at låse renten fast på deres realkreditlån.
Boligejere er blevet mere forsigtige - eller også udnytter de bare de lave renter til at kunne sove mere roligt.
I hvert fald er tendensen, at de danske realkreditlån bevæger sig mod fastforrentede obligationer frem for variable lån.
Det viser Realkreditrådets udlånsstatistik for tredje kvartal.
Af den fremgår det, at fastforrentede lån udgjorde 62 milliarder kroner af det samlede udlån på i alt 97,8 milliarder kroner i kvartalet.
- De lange renter er generelt faldet gennem 2016, og kursen på obligationerne bag 2 procents fastforrentede obligationer er attraktiv.
- Det har fået låntagerne til at vælge fastforrentede lån, og vi skal tilbage til 2. kvartal 2015 for at finde en periode, hvor fastforrentede lån var mere populære hos boligejerne, siger Ane Arnth Jensen, der er direktør i Realkreditrådet.
Hos Nykredit overrasker tendensen ikke seniorøkonom Jeppe Borre.
- Med muligheden for at binde renten på de lave niveauer, som vi har i øjeblikket, vælger en del med variabel rente ganske enkelt at sadle om.
- Endnu flere kan desuden komme til i den nærmeste fremtid, men for mange er der en vigtig deadline om få dage, siger han.
Sidstnævnte handler om, at fristen for at omlægge sit lån til nytår udløber med oktober måneds udgang.
Sammenlagt har danskerne lån for mere end 1500 milliarder kroner i deres ejerboliger og feriehuse hos realkreditselskaberne.
De fastforrentede lån udgør trods den stigende tendens fortsat en mindre andel af det samlede udlån, nemlig 38,6 procent.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde