Trods corona og sommerferie: Antallet af bolighandler stiger
Salget af blandt andet ejerlejligheder har været stigende i juli i forhold til samme måned sidste år, viser tal fra Boligsiden. (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen/Ritzau ScanpixMathias Løvgreen/Ritzau Scanpix
I juli er der blevet solgt 8710 boliger i Danmark. Det er 25 procent flere end samme måned sidste år. 128 boliger solgt på Lolland-Falster i juli.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Der bliver fortsat handlet godt med boliger i Danmark på trods af coronakrisen.
I juli er der solgt lidt over 8700 boliger i Danmark. Det er 25 procent flere end i samme måned sidste år.
Det viser tal fra Boligsiden, der ejes af de danske ejendomsmæglere.
De præcist 8710 solgte boliger svarer til, at ejendomsmæglerne har solgt 281 boliger om dagen i en måned, hvor aktiviteten normalt plejer at drosle ned.
- Den ellers stigende salgskurve har da også fået et lille knæk efter juni, der slog alle tidligere salgsrekorder.
Annonce
- Men faldet er ikke større, end at resultatet for juli lander som det tredje bedste månedsresultat i de seneste ti år. Kun overgået af maj og juni i år.
- Sagt med andre ord går boligsalget stadig over al forventning, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Tallene fra Boligsiden dækker over salget af huse, ejerlejligheder såvel som sommerhuse.
Fælles for alle tre boligtyper er det, at julisalget i år ligger en del højere end samme måned sidste år.
Især salget af ejerlejligheder er værd at hæfte sig ved, mener boligøkonomen.
- Salget af ejerlejligheder ligger på det høje niveau, der også var tilfældet i sidste måned. I juli er der solgt 1903 ejerlejligheder mod 1951 i juni.
- Det bekræfter, at der igen er kommet gang i denne del af markedet, som ellers var lidt hårdere ramt efter det første coronachok, siger Birgit Daetz.
I forhold til specifikt hussalget er der i juli sket en stigning på 20 procent i forhold til samme måned sidste år.
Fremgangen har været gældende i 76 af landets 98 kommuner.
Tidligere har Boligsiden kunnet fortælle, at det stigende antal bolighandler har været med til at give højere salgspriser i juli.
Annonce
I juli er salgspriserne på det danske boligmarked faktisk steget til det højeste niveau siden 2010.
I Lolland Kommunes område blev der i juli 2019 solgt 39 boliger. I juli 2020 var tallet 49.
I Guldborgsund Kommunes område blev der i juli 2019 solgt 64 boliger. I juli 2020 blev der indgået 79 handler.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned