Trods genåbning er kun 85 procent af DSB's passagerer tilbage
DSB havde i juli, august og september 35,2 millioner rejsende. Det er 23,5 procent under 2019, hvor der ikke var corona. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Antallet af rejser hos DSB er et stykke under tiden før corona. Kompensation trækker op i regnskab.
Selv om coronarestriktionerne er forsvundet, er der ikke lige så mange rejsende hos DSB som før corona.
I juli, august og september var der 36,2 millioner rejser hos DSB. Det viser togselskabets regnskab for tredje kvartal, der er offentliggjort torsdag.
Antallet af rejser i kvartalet er omkring seks procent højere end i 2020, men sammenligner man med 2019, er det et fald på 23,5 procent.
Der har under coronapandemien været restriktioner, når man skulle køre med tog - herunder afstandskrav, mundbind og krav om pladsbillet på nogle strækninger.
De sidste restriktioner - kravet om mundbind, når man står op - blev ophævet 14. august.
DSB skriver i regnskabet, at antallet af passagerer i september er steget yderligere og var på 85 procent af niveauet før corona. For togene mellem landsdelene er det 96 procent.
DSB kommer ud af tredje kvartal med et overskud før skat på 265 millioner kroner. Det er en forbedring fra et minus på 34 millioner kroner sidste år.
Forbedringen dækker dels over en højere omsætning sammenlignet med sidste år.
Derudover er det positive resultat hjulpet af, at DSB har indgået en kontrakt med staten, der ejer togselskabet, om at blive kompenseret økonomisk for det faldende passagerantal under corona, og det trækker op i resultatet.
En stor del af DSB's økonomi er bundet op på tilskud fra staten, som de seneste år har beløbet til omkring fire milliarder om året. Under corona har beløbet dog været højere på grund af kompensation.
Togselskabet har tidligere meldt ud, at man fra 2030 vil kunne klare sig uden økonomisk hjælp.
Planen er dog blevet udfordret af corona, da det har medført et fald i antallet af passagerer.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker