Trods omlægning lever Nilfisk-ejer op til forventningerne
NKT Holding bliver fremover delt op i to, hvor kabelforretningen NKT Cables kommer til at udgøre det ene ben sammen med NKT Photonics, der udvikler lasere og fiberteknologi. Foto: Polfoto/Lærke Posselt
Polfoto/Lærke Posselt
NKT Holding, der blandt andet ejer Nilfisk, lever op til forventningerne i regnskabet for tredje kvartal.
NKT Holding er i gang med en større omlægning af sin forretning, efter at man har købt selskabet BBB HV Cables, og samtidig har solgt nogle forretningsområder fra.
Det er dog ikke gået ud over den daglige drift, der ifølge regnskabet følger planen.
I hvert fald er koncerndirektør Michael Hedegaard Lyng tilfreds med et resultat før skat, renter og af- og nedskrivninger på 47,4 millioner euro ud af en omsætning på 519 millioner euro.
- Det finansielle resultat for tredje kvartal var tilfredsstillende og var baseret på organisk vækst og øget indtjening i både Nilfisk og NKT Cables, siger han i en pressemeddelelse.
NKT Holding består af tre ben, hvoraf Nilfisk og NKT Cables er klart de største.
Nilfisk producerer rengøringsmaskiner til både private og til industrien, mens NKT Cables producerer kabler, blandt andet til højspændingsformål.
Hos Nilfisk er man i færd med at gennemføre en omstrukturering, der forløber planmæssigt og er færdigimplementeret ved årets udgang.
Nilfisk øgede sin omsætning i kvartalet med fire procent og sit bruttoresultat med 5,4 millioner euro sammenlignet med samme periode sidste år.
NKT Cables brugte i september et beløb svarende til 5,3 milliarder kroner på at købe svenske AAB's højspændingsdivision i september.
Dermed er vejen banet for at splitte NKT Holding op i to selvstændige, børsnoterede selskaber.
I den forbindelse vil selskabets tredje ben, NKT Photonics, blive lagt sammen med NKT Cables.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde