Trods usikkerhed: Regionernes lockoutvarsler er gyldige
Vi har fået et klokkeklart svar fra regionerne på, hvad der er og ikke er omfattet af deres lockout, siger FOA's formand, Dennis Kristensen. Foto: Scanpix/Torkil Adsersen
Scanpix/Torkil Adsersen
Arbejdstagerne har fået svar på deres spørgsmål, så der ikke længere er tvivl om gyldigheden af varslerne.
Der er ikke længere tvivl om gyldigheden af regionernes lockoutvarsler. Arbejdstagerne har ellers tidligere ment, at de var for uklare og derfor muligvis ugyldige. Efter et møde mandag er der dog ikke længere tvivl.
Det siger formand for fagforbundet FOA Dennis Kristensen.
- Vi har fået et klokkeklart svar fra regionerne på, hvad der er og ikke er omfattet af deres lockout.
- Det betyder, at der ikke længere er behov for, at vi kommer i arbejdsretten for at få varslernes gyldighed vurderet, siger Dennis Kristensen.
Det er især i psykiatrien, at arbejdstagerne har været usikre på lockoutvarslerne. Regionerne har dog nu slået fast over for arbejdstagerne, at det er ens ansættelsesbrev, der afgør, om man er omfattet af lockouten eller ej.
Det overrasker Dennis Kristensen, der kalder det for "hardcoreudgaven" af lockoutvarslerne.
- Vi havde ikke haft fantasi til at forestille os, at det var sådan, de ville tilrettelægge det, siger han.
Psykiatrien er ikke omfattet af en eventuel lockout.
Arbejdstagerne har været i tvivl om, hvorvidt rengøringspersonale, køkkenpersonale og portører, der er tilknyttet hospitaler med psykiatriske afdelinger, må udføre opgaver på den psykiatriske afdeling, selv om hospitalet er lockoutet.
Det står nu klart, at det er ansættelsesbrevet, der afgør det. Det betyder, at personalet ikke må udføre arbejde på psykiatriske afdelinger, med mindre deres ansættelsesbrev knytter dem direkte til afdelingen.
- For os handler det om at kunne sige til vores medlemmer, om de skal på arbejde ved en lockout eller ej. Det kan vi nu, siger Dennis Kristensen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde