Trump melder USA snydt i samhandel og truer alle med told - men har han ret?

Der går næsten ikke en dag, uden at den amerikanske præsident, Donald Trump, truer med at indføre told på varer fra udlandet.

Først var det Canada og Mexico, der stod for skud. Siden gik det ud over Kina, og snart står EU-landene - og dermed også Danmark - for tur.

Trump begrunder de nye toldsatser med, at amerikanerne i for lang tid er blevet snydt af deres handelspartnere, fordi USA importerer langt flere udenlandske varer, end amerikanerne sender den anden vej.

Han vil gøre op med det underskud i handelsbalancen, som har eksisteret siden slutfirserne. Og han vil skabe nye amerikanske job ved at gøre amerikanske varer billigere end udenlandske.

Men argumenterne holder ikke. I hvert fald ikke hvis man spørger folk som Helge Pedersen.

Han er cheføkonom i Nordea og afviser Trumps argument om bevidst snyd. Den skæve handelsbalance er i bund og grund et udtryk for, at amerikanske varer ikke er konkurrencedygtige.

- Man kan næsten sige, at den eneste, der kommer til at snyde, det er Trump.

- Han kommer til at snyde de amerikanske forbrugere, og han kommer også til at snyde de amerikanske virksomheder, der har kunnet købe deres råvarer og andre input det billigste sted, siger Helge Pedersen.

Søren V. Kristensen er cheføkonom i Sydbank. Han mener, at den store forskel på amerikansk import og eksport er et udtryk for, at amerikanerne reelt har forbrugt mere, end de har haft råd til.

- Det er ikke et problem på den korte bane. Men når man samtidig har kronisk underskud på statsbudgetterne, så er det noget, der på sigt kan gøre tingene sværere for amerikanerne, fordi gælden til udlandet hele tiden vokser, siger han.

Donald Trump har også argumenteret for straftolden ved at hævde, at det vil skabe arbejdspladser i USA, fordi det vil tvinge udenlandske selskaber til at bygge fabrikker i USA for at undgå tolden.

Men der er stort set fuld beskæftigelse og lav arbejdsløshed i USA. Derfor er det svært at se, hvor man skulle finde de ledige hænder.

Og hvis det lykkes, bliver varerne med stor sikkerhed dyrere, end hvis de var importeret fra de lande, hvor de er billigst at producere.

Helge Pedersen mener, at man skal se Trumps trusler som et forspil til forhandlinger med de øvrige lande.

- Han vil formentlig bruge straftolden som en måde at få trukket de enkelte lande til forhandlingsbordet på og til at få lavet nogle aftaler, der ser fornuftige ud set med amerikanske briller.

- Det er i hvert fald et mønster, man har set tidligere, siger Helge Pedersen.

Søren V. Kristensen mener heller ikke, at der er særligt stor risiko for en handelskrig. Og slet ikke hvis Trump opnår et resultat, han kan udlægge som en sejr.

Han forudser, at EU og dermed også Danmark snart vil stå for skud, og at USA vil kunne få nogle indrømmelser.

- Vi har brug for en masse naturgas i Europa, samtidig med at vi også kan bruge amerikanske våben og forsvarssystemer, og det er oplagt at forsøge at lave en aftale der.

- Men jeg tror også, at han kunne have banket høfligt på i Bruxelles og være nået frem til præcis den samme aftale uden større ballade, siger cheføkonomen.

Set med danske øjne er der ganske meget på spil, når det gælder told. USA er nemlig Danmarks største eksportmarked, og 2024 blev der sendt danske varer for 249 milliarder kroner til USA.

Det hører dog med til historien, at omkring tre fjerdedele af vareeksporten til amerikanerne udgøres af varer, der er produceret af danske virksomheder i USA.

Da disse varer ikke krydser nogen grænser på vejen til modtageren, vil de ikke blive ramt af højere toldsatser.

/ritzau/