Trumps toldkrig kan gøre danskernes telefoner og streamingtjenester dyrere

EU har behandlet USA for dårligt, mener den nye amerikanske præsident, Donald Trump, der helt som varslet nu igen taler dunder og truer EU med en straftold.

Sker det, kan det skabe en økonomisk dominoeffekt, der i sidste ende kan ramme danskernes pengepung, akkurat som det er sket før.

Nok vil en straftold rettet mod EU i første omgang ramme europæiske virksomheder. Men rygterne svirrer om, at EU har den helt store plan for et modsvar klar - en straftold på amerikanske varer.

Sådan en handelskonflikt kan mærkes, siger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank med fokus på international økonomi.

- Det er i vid udstrækning serviceydelser. Streamingtjenester og den slags køber vi i USA. Jeg vil være påpasselig med at nævne enkelte varer, men det er også sådan noget som iPhones, siger han.

Donald Trump blev indsat som præsident mandag. Natten til onsdag skruede han op for toldtruslerne på et pressemøde i Det Hvide Hus.

- Den Europæiske Union behandler os meget, meget dårligt, sagde præsidenten ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Så de vil blive pålagt told. Det er den eneste måde, hvorpå der kan opnås retfærdighed, tilføjede Trump. Han sagde, at "USA har et underskud på 350 milliarder dollar i forhold til EU".

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har åbnet for at udligne handelsunderskuddet ved blandt andet at købe mere flydende naturgas - kaldet LNG-gas - i USA.

En handelskonflikt kan dermed muligvis undgås.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit, nævner også den konsekvens, at nogle danskere ansat i virksomheder, der rammes af straftold, kan miste jobbet.

- Men hvad betyder det så for alle os andre, der ikke mister jobbet? Jo, hvis EU-landene går sammen og siger, at nu lægger vi told på Harley-Davidson og lignende ting i USA, begynder det pludselig at få en betydning. Så vil varerne, vi køber i USA, blive dyrere. Man forventer, at en del af tolden bliver betalt af danske og europæiske forbrugere.

Meget er endnu usikkert, og mange forskellige økonomiske scenarier kan udspille sig, påpeger cheføkonomen. Men det er den overordnede ramme for, hvad der vil ske, siger Palle Sørensen, der også lister forhistorien op.

For det er ikke første gang, at der kan opstå toldrod mellem USA og EU.

I 2018 blev EU pålagt en told på stål og aluminium på henholdsvis 25 og 10 procent af USA.

EU svarede igen med 25 procents told på eksempelvis bourbon whisky og de ikoniske Harley-Davidson-motorcykler.

Endnu højere told lagde EU på bukser, trøjer og sengelinned fra USA, 50 procent. Det endte med, at et par bukser fra USA til 400 kroner steg med 200 kroner, siger Palle Sørensen.

Han mener dog - trods alt - at effekten under normale omstændigheder er begrænset, fordi forbrugeren kan finde alternativer.

- Blandt andet fordi den amerikanske bourbon kan erstattes af for eksempel et fransk alternativ, der ikke pålægges told. Dermed påvirkes husholdningsbudgettet ikke nødvendigvis.

- Men det er selvfølgelig en helt anden diskussion denne gang, hvor Trump virker til at tale for langt mere omfattende toldbarrierer.

Trump har ikke fastsat et beløb, men han har - før han blev indsat - nævnt tallet ti procent.

Skulle det gå, som præsten prædiker, er det dog ikke sådan, at varerne vil blive ti procent dyrere, forklarer Søren Kristensen.

- Udgangspunktet vil være, at vi får et gennemslag fra tolden, der er lidt mindre end fuldt, siger han.

Donald Trump vil også lægge told på varer fra Mexico og Canada, og her har han nævnt et beløb. Kort efter at han var blevet indsat, sagde han, at han "tænker omkring 25 procent".

Efter Canada og Mexico er EU det største eksportmarked for USA.

/ritzau/

EUs militære topleder foreslår europæiske soldater i Grønland