Urolighederne i Iran får nu Tryg til at dække eventuel evakuering og afbestilling af rejser til landet. Dækningen indgår i årsrejseforsikringen.
Nervøse kunders henvendelse får nu Tryg til at oplyse, at selskabets årsrejseforsikring dækker aflysninger af bestilte rejser til Iran. Samtidig kan folk, der allerede er i Iran, blive evakueret.
- Vi har fået en håndfuld henvendelser fra folk, der har købt en rejse til Iran. Vi er i en situation, hvor man som rejsende kan føle sig utryg til trods for, at Udenrigsministeriet ikke fraråder rejser til området, siger Anne Anker fra TrygVestas kommunikationsafdeling.
Foreløbig dækker Trygs rejseforsikring evakuering af kunder, som er rejst til Iran før den 19. juni, mens afbestilling af planlagt rejse til Iran med afrejse inden den 5. juli er dækket, hvis rejsen er købt før den 19. juni 2009.
- Det har ikke været på tale, at vi skulle evakuere nogen, siger Anne Anker.
Tryg følger fortsat situationen i Iran og vurderer løbende, om perioden skal udvides yderligere.
Selskabet introducerer i disse dage en helt ny service til kunder med rejseforsikring. "Tryg på rejse" er en sms-service, som giver besked, hvis der sker noget på ferien som f.eks. strejker i lufthavne, naturkatastrofer, smittefare, epidemier, krig og terror.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned