Året kommer til at gå lidt bedre end hidtil ventet i forsikringskoncernen TrygVesta. Selskabet kunne tirsdag opjustere sine forventninger til resultat før skat med 200 millioner kroner til nu 2,4 milliarder kroner.
Efter skat opjusterer TrygVesta resultatet fra 1,7 til 1,8 milliarder kroner. Det fremgår af selskabets regnskab for de første ni måneder.
I løbet af denne periode er præmieindtægterne i selskabet steget med 11,4 procent i lokal valuta - godt syv procent i danske kroner. Præmieforhøjelser begynder at give en bedre indtjening - og der er flere på vej, varsler selskabet.
Tredje kvartal gav TrygVesta et resultat før skat på 717 millioner kroner, knap 200 millioner kroner bedre end året før. Hidtil i år er resultat før skat fordoblet til godt to milliarder kroner.
De bedre resultater skyldes primært et bedre resultat fra TrygVestas investeringer. Det forsikringsmæssige resultat nåede i kvartalet et overskud på 397 millioner kroner, hvilket er en tilbagegang med 149 millioner kroner i forhold til samme kvartal 2008.
Resultatet i selskabets afdeling i Norge er det bedste siden slutningen af 2007, fremgår det af regnskabet.
Opjusteringen for hele 2009 tilskriver TrygVesta et bedre afkast fra investeringerne end forventet i tredje kvartal.
I 2010 forventer Tryg Vesta en forbedret indtjening i forhold til udbetalte erstatninger som følge af gennemførte prisstigninger. Væksten i præmieindtægter ventes på niveau med 2009 og vil fortsat være præget af lav konjunktur, oplyser selskabet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker