Tunnellen skal ikke hedde noget med Femern
Benævnelsen "Femern-forbindelsen" er på vej ud til fordel for "Østersø-forbindelsen".
Den kommende tunnelforbindelse under Femern Bælt er hidtil blevet benævnt Femern-forbindelsen. Men en lang række af Folketingets trafikordførere åbner nu for at kalde den for Østersø-forbindelsen.
Det skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Femern Bælt er nemlig en del af Østersøen, og en ændring af navnet til Østersø-forbindelsen egner sig også godt på tysk som "Ostsee-tunnel" og ikke mindst internationalt som "Baltic Link".
- Det er en kanon god idé. Det er vigtigt både herhjemme og internationalt at finde det rigtige navn, og jeg mener, at vi i forligskredsen straks bør inddrage forslaget om en Østersø-forbindelse, siger trafikordfører Villum Christensen fra Liberal Alliance.
Ordførerne fra De Konservative, Socialdemokraterne, De Radikale og Dansk Folkeparti er også begejstret.
- Der er ikke ret mange, der ved, hvor Femern geografisk ligger. Derfor synes jeg, at navnet må drøftes i forligskredsen bag projektet, siger Henriette Kjær fra De Konservative, til Licitationen.
Hun ærgrer sig over, at man ikke langt tidligere har fået idéen med et andet navn.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde