Et stigende antal svenskerne, tyskere og nordmænd besøger Lolland-Falster. En målrettet indsats i turismen virker og lokker mange til.
-Vi har intensiveret indsatsen i Sverige sammen med Visitdanmark. Det betyder, at der kører TV-reklamer og online-reklamer i det sydlige Sverige, siger Louise Posborg-Ebenezerson, turismeudviklingschef i Business-LF, og fortsætter,
-Svenskerne er især glade for Lalandia. Og de sidste to år har vi kørt en kampagne med Lalandia, Knuthenborg og Scandlines. Svenskerne vil nemlig også gerne ned at handle ind.
132.000 svenske overnatninger blev det til på Lolland-Falster i 2013. Det var en stigning på 20,6 procent i forhold til 111.000 svenske overnatninger året forinden.
De tal er udviklingschefen naturligvis rigt rigtig glad for. Og måske kan de vokse endnu mere.
-Jeg tror stadig, der er et uudnyttet potentiale. Førhen har indsatsen på turismeområdet været sporadisk, men i de sidste to år er den blevet samlet. Vores samarbejde med Visitdanmark i forhold til både Sverige og Tyskland rummer perspektiver, siger Louise Posborg-Ebenezerson.
Fra 2012 til 2013 var der fremgang på 17 procent for norske turister. For tyskerne var tallet hele 24,5 procent.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker