De udenlandske turister skal strømme ind over landets grænser.
Udenrigsministeriet og VisitDenmark har indgået en partnerskabsaftale, der blandt andet skal sikre en bedre markedsføring af Danmark som turistdestination og af danske turistprodukter.
- Turisme skaber en væsentlig del af vores vækst, men Danmark taber markedsandele, og der er derfor behov for en styrket indsats på området, siger handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) om projektet.
- Vi sakker bagud i forhold til det øvrige erhvervsliv og andre lande og er nødt til at tænke mere moderne og professionelt, siger hun.
Årsagen til, at der nu sættes fokus på turismen, er, at branchen bidrager væsentligt til den danske samfundsøkonomi. Og specielt i Udkantsdanmark er turisterne vigtige.
Knapt halvdelen af turismens omsætning er eksportindtægter fra udenlandske turister på ferie eller forretningsrejse i Danmark.
Men i Danmark er udviklingen ikke sket så hurtigt set i forhold til turismeerhvervene i andre lande.
VisitDenmark deltager nu i et erhvervsfremstød i Australien fra den 21. november.
Der har gennem længere tid været et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og VisitDenmark. Men med den nye aftale formaliseres og styrkes samarbejdet - og hermed indsatsen for at tiltrække turister til Danmark til gavn for vækst og beskæftigelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde