Turisterne vælter ind
Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
Turistbureauet i Nakskov bliver løbet over ende i disse dage.
Med op til tre hundrede ekspeditioner på en enkelt dag kan turistchef Lise Simon på Turistbureauet i Nakskov skrive under på at turisterne igen har fået øje på Lolland.
- Specielt er det glædeligt at de tyske turister er vendt tilbage. En enkelt dag i denne uge havde vi 40 ekspeditioner af tyske turister, og flere af dem skyldes Scandlines særlige indsats med opdagelsesture til Lolland, fortæller Lise Simon.
Men ellers er den en bred vifte af feriegæster der i øjeblikket har sat sig på Lolland. Ud over de tyske turister er der mange hollændere og nordmænd samt naturligvis mange danske turister. Til gengæld kniber det lidt med svenskere i øjeblikket, men det kommer måske.
- Fællesoplevelsen her på turistbureauet er, at alle er glade og det skyldens nok ikke mindst det meget varme sommervejr, men vi oplever også at mange af vore gæster foretrækker oplevelser i byen, på museer og seværdigheder frem for at ligge ved strandene, siger Lise Simon.
På Vestlolland er det specielt Ubåden og Grøn Verden som hitter, men også mange af de mindre museer i området har flere gæster end i fjor.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned