Turistfolk vil være medspillere i Business LF

Hvad skal der blive af ildsjælene? Hvad med de små foreninger? Og hvad med nærheden og det direkte møde md turisterne? Det er spørgsmål - og bekymringer - af den art, som indgår i det høringssvar, syv turistforeninger i landsdelen har sendt i forbindelse med etableringen af den nye organisation for erhverv- og turisme: Business LF.

De syv forninger, Vestlollands Turistforening, Sydfalster Turist- og Erhvervsforening, Liv i Stubbekøbing, Maribo Turistforening, Sakskøbing Turistforening, Nysted Erhvervs- og Turistforening og Nykøbing F. Turistforening, understreger, at man”helt klart” bakker op om Business LF. Men også under en række forudsætninger.

- Vi vil i den grad gerneopfattes som en medspiller og medpart, der kan ”tage hånd” om mindre og store aktiviteter. Det er en frivillig arbejdskraft, der hermed tilbydes, understreger Steen Gustavussen fra sidstnævnte forening.

I høringssvaret beskæftiger foreningerne sig også med helt praktiske spørgsmål. Eksempelvis turistkontorer. Her anbefaler man, at det med det samme præciseres, hvor mange turistkontorer, der skal være. På det økonomiske område har også turistforeningerne - i lighed med andre - en del panderynker i forhold til, om økonomien også rækker til ambitionerne i Business LF.

Foto: Foto: Claus Hansen

De lokale turistfolk abkker op om Business LF, men understreger at de vil være medspillere.

Offentliggjort Sidst opdateret