Passagererne i de danske S-tog får fra tirsdag nyheder serveret af TV2 News. TV2 har indgået en aftale med DSB og Commute Media, der står bag indholdet til DSB's infoskærme, om at levere nyheder til S-togene.
- TV2 News er nu danskernes primære nyhedsformidler i det offentlige rum, og dermed har vi nået et vigtigt strategisk mål.
- Det betyder rigtig meget for os også at komme ud i S-togene, hvor masser af mennesker i hovedstadsområdet dagligt pendler til og fra arbejde, siger Mikkel Hertz, kanalchef for TV2 News, i en pressemeddelelse.
Aftalen med DSB betyder, at TV2 News foretager en redaktionel oprustning, så infoskærmene i togene og rundt omkring i hele landet nu opdateres med flere nyheder, sport, finans og vejr hele døgnet rundt alle ugens dage.
Det er udvalgte nyheder fra TV2 News, der kan ses i S-togene, med 10 indslag af cirka 30 sekunder, der vises i rotation med andre indslag.
Nyhederne vises med billeder og tekst, men i første omgang uden lyd. På sigt arbejdes der på at kunne tilbyde passagererne individuel lyd på TV2 News i S-togene for eksempel via mobilen.
TV2 News er i forvejen til stede på DSB's infoskærme på en række stationer samt i udvalgte busser og tog. Nyhedskanalen kan også ses på skærmen i flere kommuner, skoler, tankstationer samt en række butikker over hele landet.
Tidligere blev S-togs passagerernes nyhedsoverblik alene leveret af DR Update.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker