TV 2 skal have ny bestyrelsesformand
Jimmy Maymann (til højre) har været bestyrelsesformand for TV 2 siden 2018, men nu vil han prøve noget andet. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Jimmy Maymann stopper som formand for TV 2 efter at have fået job som topchef i et rumænsk bettingfirma.
Bestyrelsesformanden for TV 2, Jimmy Maymann, stopper på posten, når der holdes generalforsamling 24. april.
Det skyldes, at han har takket ja til at blive administrerende direktør i den rumænske bettingvirksomhed Superbet.
Det betyder, at han ikke længere får tid til at passe jobbet som bestyrelsesformand, og derfor skal der findes en afløser.
Og han anbefaler jobbet til andre, der måtte være interesseret.
- Det er i mine øjne den mest interessante og krævende bestyrelsesopgave i mediebranchen at stå i spidsen for en kommerciel og digital medievirksomhed med så stor betydning for danskerne som TV 2, siger han.
Anne Engdal Stig Christensen, der er administrerende direktør i TV 2, forstår, at Jimmy Maymann har haft lyst til at prøve sig selv af i en ny branche.
- Jeg havde håbet, at vi kunne beholde Jimmy i en periode endnu, men jeg har selvfølgelig forståelse for, at hans kompetencer også er efterspurgt andre steder, siger hun.
Det er kulturministeren, der i kraft af statens ejerskab af TV 2 udpeger tv-stationens bestyrelsesformand.
Jimmy Maymann har været formand for TV 2 siden 2018.
Inden udnævnelsen til bestyrelsesformand var Jimmy Maymann med til at stifte videoannonceringsplatformen Goviral, der senere blev solgt til AOL.
Han blev senere administrerende direktør for det digitale nyhedsmedie Huffington Post, hvis internationale ekspansion han havde stor andel i.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker