Stigningen i antallet af tvangsauktioner i juni var kraftig, men kommer ikke uventet - og stigningen fortsætter fremover, vurderer økonom.
Antallet af tvangsauktioner ser ud til at være skudt i vejret i juni måned. Ifølge en opgørelse fra www.tvangsauktioner.dk ligger tallet 60 procent højere end måneden før - lig med en stigning fra 321 til 513 tvangsauktioner. Selv om det er en voldsom stigning på en måned, kommer det ikke helt uventet for økonomerne.
- Det er selvfølgelig ubehageligt, men ligger fint i tråd med vore forventninger til udviklingen i antallet af tvangsauktioner, siger Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken.
Han peger på, at der i forhold til den økonomiske krise altid vil være nogen forsinkelse, før krisen slår igennem på tvangsauktionerne.
- Vi har hele tiden regnet med, at stigningen ville komme for alvor i andet halvår. Nu tyder det så på, at stigningen er sat ind allerede i juni, siger Jes Asmussen.
De officielle tal fra Danmarks Statistik kommer på mandag, men opgørelsen fra www.tvangsauktioner.dk vurderes også at være et godt pejlemærke for udviklingen.
Ifølge Jes Asmussen kan der være udsigt til, at antallet af tvangsauktioner når op omkring 900 til 1000 pr. måned, og at denne udvikling vil vare i hvert fald til ind i 2010. Bag den triste udvikling står dels stigende ledighed, dels de faldende boligpriser.
I forhold til juni 2008 er der tale om en stigning i antallet af tvangsauktioner på 170 procent. Sidste år var antallet nemlig nede på 190 tvangsauktioner i juni måned.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker