It-sikkerhedsfirmaet Kaspersky Lab advarer i sin seneste rapport om sikkerhedsangreb rettet mod den populære Twitter-tjeneste.
Det er Twitters krav til forkortede links, der har givet cyberkriminelle mulighed for at maskere skadeligt indhold.
Kaspersky Lab har opdaget forsøg på at inficere brugerne på det sociale netværk Twitter ved at skjule ondsindet indhold bag forkortede links.
- Sociale medier - heriblandt Twitter- er et stort og voksende område i den digitale livsstilskultur. Og som altid, når det gælder cyberkriminalitet, følger bagmændene lige i hælene på de populære internettrends, siger Patrick Mylund, sikkerhedsekspert fra Kaspersky Lab.
- Denne gang benytter de Twitter og forkortelsen af links til at camouflere deres tricks. Vi kan derfor kun opfordre brugerne til at være meget påpasselige med at følge links og henvisninger på websites af denne art, siger han.
Det er forkortelser på internetadresser som bit.ly og alturl.com, der gør det svært for brugerne at vide, hvor de bliver sendt hen, før de trykker på dem. Derfor kan de ende på websites inficeret med skadeligt indhold.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde