Twitter-investorer kigger langt efter de gode nyheder
For fem år siden forventede analytikere, at Twitter ville opnå en reklameomsætning på næsten 7 milliarder dollar i 2018. Nu er forventningerne mere beskedne og ligger i omegnen af 2,5 millioner dollar. Foto: /ritzau/AP/Richard Drew
/ritzau/AP/Richard Drew
Væksten i omsætning og antallet af månedlige brugere er presset for det sociale medie Twitter.
Det har ikke været nemt at være aktionær i Twitter de senere år.
Fra at være en vækstaktie med store forventninger til fremtiden er det blevet stagnerende grå virkelighed for det sociale medie.
- Twitter er udfordret på mange fronter. Væksten i antallet af brugere er gået i stå langt tidligere, end man havde regnet med.
- Og samtidig er selskabets andel af markedet for onlinemarkedsføring i USA faldende, siger aktiestrateg Peter Garnry fra Saxo Bank.
Når Twitter senere onsdag offentliggør sit regnskab for første kvartal i år, vil han særligt holde øje med udviklingen i antallet af brugere.
Tallet har stor betydning for forventningerne til den fremtidige indtjening. Og det er kun steget svagt de senere kvartaler.
Det endda selv om den amerikanske præsident, Donald Trump, med sine flittige skriverier har givet mediet en masse omtale, siden han blev valgt i efteråret.
- Det skyldes nok, at Twitter godt nok er simpel i sin form, men er relativt kompliceret at bruge og forstå.
- Derfor er der mange, der falder fra og aldrig kommer tilbage, siger Peter Garnry.
Twitter tjener hovedsageligt penge på at sælge reklamer, der dukker op i brugernes feed. Nøjagtigt som Facebook.
Men fordi Twitter ved mindre om sine brugere end Facebook, så er det sværere at ramme præcis den målgruppe, man er interesseret i.
Derfor er det stadig ikke lykkedes at gøre Twitter til en pengemaskine. Og umiddelbart er det ifølge Peter Garnry svært ved at se, hvordan det skal lykkes.
- 250 millioner aktive brugere på en social medieplatform har selvfølgelig en værdi, men den er svær at fastsætte præcist.
- Det handler nok meget om, hvilken merværdi man kan få ud at integrere den i andre tjenester eller apps, vurderer aktiestrategen.
Twitter har længe været det næstmest benyttede sociale medie, når det gælder annoncering, men Snapchat nærmer sig hastigt bagfra.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde