Twitter slukker endegyldigt for videotjenesten Vine
At nedlægge Vine er en del af Twitters forsøg på at skære i omkostninger og skabe en forretning, der kan levere overskud. Foto: AP/Richard Drew
AP/Richard Drew
I et forsøg på at skære i sine omkostninger og skabe profit har Twitter lukket ned for video-appen Vine.
Det sociale medie Twitter lukker ned for sin videotjeneste Vine. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Vine er en app, hvor brugere kan dele korte videoklip af seks sekunders varighed.
Twitter købte Vine i 2012, før tjenesten overhovedet var gået i luften. Det kostede angiveligt Twitter 30 millioner dollar.
Vine opnåede stor succes med millioner af brugere i starten af sin levetid.
Men med udbredelsen af andre video-apps som Snapchat og Facebooks Instagram har Vine oplevet faldende aktivitet.
Det siger Jared Augustine, der er administrerende direktør i data- og marketingvirksomheden Thuzio.
- Vine har tabt kampen, fordi dets to største konkurrenter, Snapchat og Instagram Snapchat, har et bedre videoprodukt og konstant er i forandring. Instagram er i et langt større økosystem via Facebook, siger Jared Augustine ifølge Reuters.
At nedlægge Vine er en del af Twitters forsøg på at skære i omkostninger og skabe en forretning, der kan levere overskud.
Twitter har aldrig givet overskud siden sin børsintroduktion i 2013.
Firmaet sagde i forlængelse af nyheden om Vines endeligt, at det skal fyre ni procent af sin globale medarbejderstab. Det svarer til omkring 350 personer.
Komikeren King Bach er den største stjerne på Vine med 16,2 millioner følgere. Han virkede dog ikke synderligt knust over nyheden om, at Vine lukker.
- Griner over alle de interview-forespørgsler, jeg får, fordi Vine er død. Jeg vil kun tale med de bedste, skriver komikeren på Twitter.
Som så mange andre af de mest prominente navne på Vine har King Bach også millioner af følgere på Instagram, Twitter og YouTube.
En af grundlæggerne af Vine, Rus Yusupov, var tilsyneladende mere påvirket af lukningen:
- I må ikke sælge jeres firma, skrev han på Twitter.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde