Tysk inflation bevæger sig pænt nedad i marts
Foreløbige tal for inflationen i Tyskland i marts viser 7,8 procent. Det skyldes især faldende energipriser.
Inflationen i Tyskland har i marts bevæget sig pænt nedad og lander på 7,4 procent.
Det viser de foreløbige tal fra Tysklands statistiske kontor, Destatis.
I januar og februar blev inflationen opgjort til 8,7 procent i hver af månederne.
- Den tyske inflation brager ned. Der bliver med det her hugget det største stykke af inflationen i mere end 30 år. Det var dog ventet, og der er også lidt malurt i dagens tal, siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
- Men uanset er det en kærkommen bekræftelse, at den overordnede inflation løsner grebet, siger han.
Faldet fra de to første måneder i år skyldes overvejende faldende priser på energi.
Prispresset på mad og drikke ligger fortsat i den høje ende. Det er også her, at et begreb som kerneinflation rumsterer.
- Den enkelte tysker kan selvfølgelig glæde sig over, at prispresset er aftagende. Kerneinflationen er dog mere stædig, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri.
- Det er primært lavere priser på energi, der trækker inflationen ned, siger han.
Finansavisen Financial Times jubler ikke over dagens inflationstal i Tyskland. Avisen mener, at faldet i marts var mindre end ventet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned