Tysk inflation fortsætter fald og når laveste niveau siden 2021
Lavere inflation i Tyskland baner vejen for, at ECB snart kan begynde at sætte renten ned, påpeger cheføkonom.
Inflationen i Tyskland faldt i februar til 2,5 procent fra 2,9 procent i januar.
Det viser nye tal fra det tyske statistikkontor Destatis torsdag.
Dermed er inflationen i Tyskland nu faldet til det laveste niveau siden juni 2021.
- Det er primært det seneste års fald i energipriserne, der trækker inflationen i Tyskland ned, siger cheføkonom ved Dansk Erhverv Tore Stramer i en skriftlig kommentar.
- Dertil er stigningen i fødevarepriserne aftaget mærkbart i forhold til de skyhøje prisstigningstakster i 2023, lyder det videre.
Kerneinflationen, der ser bort fra prisudviklingen på netop energi og fødevarer, lå uændret på 3,4 procent i februar.
- Inflationstallet fra Tyskland viser helt overordnet, at prispresset i den tyske økonomi er aftagende, siger Tore Stramer.
- Ser vi fremad, så forventer vi et fortsat fald i den tyske inflation til niveau omkring 2-2,5 procent i år. Det skal helt naturligt ses i sammenhæng med at aktiviteten i den tyske økonomi er blevet tydeligt svækket igennem særligt andet halvår af 2023, og at 2024 ligeledes tegner til et blive et svagt år.
Tore Stramer peger på, at den fortsat aftagende inflation i Tyskland holder døren åben for en snarlig rentenedsættelse fra ECB.
- Som tingene ser ud nu, så er der udsigt til at den første rentenedsættelse fra ECB kommer i juni.
Inflationen toppede i efteråret 2022 på 8,8 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde