Tyskere skal redde Marielyst op af vandet
Foto: Arkivfoto: Anders Knudsen
Sommerens oversvømmelser i sommerhusområdet i Marielyst får de lokale turistforeninger til at satse stærkt på tyske turister. Arkivfoto: Anders Knudsen
Områdets turismeaktører spejder mod Nordtyskland som led i "overlevelsesplan".
Nordtyske turister skal redde sommerhusområdet i Marielyst. Det er i hvert fald Nordtyskland, der er det store fokuspunkt i den "overlevelsesplan" som Novasol-Dansommer prøver at sætte sammen med hjælp fra blandt andre Scandlines og Visiteastdenmark.
Parterne er i øjeblikket i gang med at forene deres kræfter, så det blakkede ry, som Marielyst har fået efter sommerens oversvømmelser, kan blive renset.
- Vi skal lave noget fælles markedsføring, hvor vi får gjort opmærksom på området og fortæller folk, hvor dejligt og skønt der er hernede - vi har Danmarks bedste badestrand! Det skal folk vide over det hele, så vi kan trække nogle gæster til. Vi er simpelthen nødt til at samle nogle kræfter og penge sammen, så vi kan lave nogle kæmpe markedsføringstiltag - især i Tyskland, siger Janne Edvardsen fra Novasol-Dansommer Marielyst.
Selvom samarbejdet kun er i sin spæde start, så melder alle parter om positive fremtidsudsigter for turismen i Marielyst, lyder det fra Janne Edvardsen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde