Tyskerne vender tilbage til de danske sommerhuse. De tyske overnatninger steg i årets største sommerferiemåned med 23.000 - en stigning på to procent i forhold til juli sidste år, viser tal fra Danmarks Statistik.
Ellers er det så som så med positive tal fra overnatningsstatistikken. Der var både masser af tomme senge på landets hoteller og ledige campingpladser i en regnvåd juli.
Det samlede antal overnatninger faldt med 312.000 til 6,8 millioner i forhold til samme måned sidste år. Overnatninger på campingpladser faldt mest med 133.000 færre overnatninger. Hoteller oplevede til sammenligning et fald på 79.000 overnatninger.
Og det ser sort ud for landets hoteller, viser en analyse som kreditvurderingsselskabet Soliditet har foretaget for Berlingske Business. Ifølge analysen havde over halvdelen af de danske hoteller underskud i det seneste regnskabsår, og ifølge Soliditet er branchens situation så kritisk, at store dele af branchen kommer til at kæmpe en regulær overlevelseskamp de kommende år.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker