Uber i Danmark føler sig truet på eksistensen af ny taxilov
Uber regnes i Danmark som ulovlig taxikørsel. Det ændrer en ny taxilov ikke på. Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Ny taxilov truer Ubers eksistens i Danmark, siger Uber-direktør, som er "ekstremt skuffet".
De danske politikere har svært ved at blive enige om, hvad en ny taxilov i Danmark betyder for kørselstjenester som Uber.
Men hos Uber mener man, at den nye lov truer kørselstjenesternes eksistens i Danmark. Uber hævder at være en samkørselstjeneste, men regnes i Danmark som ulovlig taxikørsel.
- Vi er ekstremt skuffede over den politiske aftale om en ny taxilovgivning, der er blevet fremlagt i dag, siger Carl Edvard Endresen, General Manager Uber Denmark, i en skriftlig kommentar.
- Regeringer rundt omkring i hele verden omfavner teknologi og innovation gennem lovgivning, som øger valgmulighederne for forbrugerne, og som forbedrer byerne gennem bedre transportmuligheder.
- Det er derfor ærgerligt at se Danmark tage et skridt tilbage, lyder det.
Regeringen har torsdag indgået en aftale om en ny taxilov med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale og SF.
Loven ophæver begrænsning på antal af taxier. Til gengæld fastholdes og skærpes andre krav. Blandt andet skal biler have sædefølere og taxametre, så Skat bedre kan kontrollere indtjeningen.
Mens flere partier lægger vægt på, at den nye taxilov vil sætte en stopklods for Uber, kalder transportminister Ole Birk Olesen (LA) den nye lov for "en åbning for Uber":
- Uber og andre kørselstjenester har mulighed for at komme ind, men kun hvis de har taxameter og sædefølere i bilen, siger han.
Fra Ubers direktør i Danmark er meldingen klar.
- Denne aftale truer selve Ubers og andre lignende tjenesters eksistens i Danmark, siger Carl Edvard Endresen fra Uber i Danmark, der ifølge selskabet har tilknyttet omkring 2000 chauffører og 300.000 brugere.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned