Ubesatte job: Tjenere og kokke er en mangelvare i sommerlandet

Rundt om i sommerlandet er der rift om bordene på caféer og restauranter, men det kniber med at få personale nok til at lave maden og servere den.

Ifølge en ny undersøgelse fra Styrelsen fra Arbejdsmarked og Rekruttering har 39 procent af stillingsopslagene inden for hotel- og restaurationsbranchen været forgæves det seneste halve år.

- Vi er en branche, der i lang tid har manglet arbejdskraft, og det kommer vi desværre også til at gøre denne sommer, siger Mette Falkenberg Rasmussen, direktør for politik og bæredygtighed i Horesta, som er brancheorganisation for hoteller og restauranter.

- Når ti stillinger slås op, ender fire af dem med at ansætte en anden profil end den, de søgte. To af dem må helt opgive at ansætte en, tilføjer hun.

En forgæves rekruttering betyder, at stillingen enten ikke blev besat, eller at den blev besat med én, der ikke havde de ønskede kvalifikationer.

17 procent af stillingsopslagene var helt forgæves, mens 22 procent af dem endte med en anden profil.

- Det største problem er at skaffe faglærte kokke og tjenere. Det kræver høj faglighed at levere service, siger Mette Falkenberg Rasmussen.

- Det har desværre den konsekvens, at mange af vores medlemmer må sige nej til gæster og til selskaber og derved jo også omsætning.

Det må blandt andet KunstCaféen i Blokhus. Caféen har ellers før haft åbent alle ugens dage, men må nu holde lukket tre dage om ugen.

Indehaver Anita Michaelsen kan simpelthen ikke få ansat personale nok. Kunstcaféen må også takke nej til selskaber og indimellem holde restaurantens anden sal lukket.

- Der er ellers en rigtig flot havudsigt, siger Anita Michaelsen, som nu står midt i højsæsonen.

Den akutte mangel har hun løst ved at leje en kok fra Polen igennem et bureau.

- Jeg ville godt have haft et par erfarne tjenere mere, som kunne være med til at guide de unge, for jeg kan jo ikke selv være her hele tiden.

- Lige nu er vi nødt til at tage en dag ad gangen, og det bliver udenlandsk arbejdskraft, vi kommer til at bruge, tilføjer hun.

Det betyder, at kunderne bliver mødt af engelsktalende personale.

- Men det er de vant til, siger hun.

Anita Michaelsen forklarer selv manglen på personale med, at der er rift om de faglærte, og at de unge ufaglærte hellere vil arbejde i dagtimerne frem for om aftenen og i weekenden.

- De unge har heller ikke kunnet rejse under pandemien, og det vil mange gerne nu. Og det er jo også helt fair, siger hun.

De senere år har der samtidig været fokus på hårde arbejdsvilkår i branchen, hvor mange restauranter eksempelvis ikke har overenskomst.

Anita Michaelsen erkender, at der er brodne kar i branchen.

- Men det er der jo i alle brancher. Jeg synes, at vi har gode forhold her, siger hun.

Ifølge en analyse udarbejdet for VisitDenmark var den gennemsnitlige timeløn for en medarbejder inden for hotel- og restaurationsbranchen i Danmark 208 kroner i 2020.

- Det var lavere end i det øvrige danske erhvervsliv, men højere end i det nordeuropæiske konkurrentfelt, lyder det i analysen, der også slår fast, at andelen af ufaglærte er markant højere end i det øvrige erhvervsliv.

Hos hotelkæden Comwell, der har 18 hoteller rundt om i Danmark, oplever Mai-Britt Jensen, direktør for HR og bæredygtighed, at det trods alt er blevet lettere at rekruttere siden samfundets genåbning efter coronapandemien.

- Men vi står reelt med en udfordring, der vedrører hele branchen.

- Samtidig ser vi også med bekymring på fremtiden og branchens evne til at tiltrække elever, som er en forudsætning for at have en bæredygtig branche, siger hun i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Der mangler hænder i restaurantbranchen: - Det er blevet markant værre