Udbytteregn til Mærsk-aktionærer efter rekordregnskab
A.P. Møller-Mærsk udlodder 47 milliarder kroner til selskabets aktionærer, der også har pæn kursgevinst.
Når det regner på et børsnoteret selskab, drypper det også på aktionærerne.
Det er også tilfældet for rederiselskabet A.P. Møller-Mærsk, der onsdag har leveret sit største overskud nogensinde på 117 milliarder kroner for 2021.
I forbindelse med fremlæggelsen af regnskabet har selskabets bestyrelse indstillet, at 47 af disse milliarder udloddes som udbytte til aktionærerne.
Det svarer til 2500 kroner per aktie, hvilket er en væsentlig forbedring i forhold til de foregående år, hvor der blev udloddet henholdsvis 330 og 150 kroner.
Udbyttet er ikke den eneste gevinst for Mærsk-aktionærerne, der har opnået betydelige kursgevinster det seneste år.
Ved forrige årsskifte lå aktien omkring kurs 13.600, men i kraft af de stigende fragtrater har den det seneste år bevæget sig op i et leje omkring kurs 23.500, svarende til en stigning på lige knap 10.000 kroner per aktie.
Aktionærerne nyder også godt af, at A.P. Møller-Mærsk løbende køber op i aktien, så antallet af aktier bliver mindre, og den enkeltes ejerandel bliver større. I 2021 er der således brugt 11 milliarder på aktieopkøb.
A.P. Møller-Mærsk har omkring 75.000 registrerede aktionærer.
Den største enkeltpost tilhører A.P. Møller Holding, som igen ejes af A.P. Møller og Hustru Chastine Mærsk Møllers Fond til almene Formaal.
Den velgørende fond ledes af Ane Mærsk-McKinney Uggla og uddeler penge til videnskabelige og kulturelle formål.
Fonden står blandt andet bag opførelsen af Operaen på Holmen i København og A.P. Møller Skolen i Slesvig, ligesom den blandt andet har doneret én milliard kroner til efteruddannelse af lærerne i folkeskolen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde