Trods et historisk underskud gør A.P. Møller - Mærsk klar til
milliardinvesteringer i blandt andet nye oliefelter.
Selskabet satser massivt på at købe oliefelter i f.eks. den Mexicanske Golf, Brasilien og Angola, skriver Berlingske Tidende.¨
Det skal ske i takt med at den økonomisk livsvigtige olieproduktion i Nordsøen fortsætter med at blive mindre.
Dermed er der udsigt til faldende indtægter til både selskab og statskassen,
fordi fremtidige aktiviteter ofte vil ske i udlandet og ikke giver danske
skatteindtægter.
- Nordsøolien er særdeles vigtig for skatteindtægterne, siger senioranalytiker Troels Theil Eriksen fra Nordea til Berlingske Tidende.
- Der har været år, hvor betalingsbalancen er blevet reddet af olien. Derfor vil det i høj grad kunne mærkes, når fokus flyttes væk fra Nordsøen. Vi kan blot håbe, at de udenlandske olieaktiviteter vil give mange job i Danmark, siger Troels Theil Eriksen.
Koncernchef i A.P. Møller - Mærsk, Nils Smedegaard Andersen, bekræfter koncernens store interesse i at investere i olieforretningen:
- Vi har pengene, og vi ser os om efter muligheder, siger han til Berlingske Tidende.
Torsdag kom det frem, at koncernen i 2009 tabte 5,5 milliarder kroner efter et år, hvor verdenshandlen og fragtpriserne faldt helt sammen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde