Danmarks forsøg på at få højtuddannede mennesker til at blive i Danmark er slået totalt fejl, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Det er kun et ubetydeligt antal af de udenlandske specialister, der fortsætter med at arbejde i Danmark efter udløb af forskerordningens første tre år.
- Beskatningen af udlændinge er ikke god nok. De tager simpelthen hjem efter tre år, så vi bliver nødt til at gøre noget. Af de 3000, der er på treårsordningen, er det kun 50, der har valgt at forlænge til fem år, siger Tine Horwitz fra Konsortium for Global Talent - et privat sekretariat betalt af 15 store, internationale danske virksomheder.
Det kan blive katastrofalt for velfærden i Danmark, der allerede i 2019 kommer til at mangle 105.000 højtuddannede medarbejdere, skriver Jyllands-Posten.
De udenlandske specialister, som hentes til landet, skal i de første tre år betale 31 procent i skat inklusive sociale bidrag. Forlænger de opholdet i yderligere to år, stiger skatten til 38,36 procent.
Men så skal de oveni betale en "strafskat" på differencen mellem 33 og 38,36 pct. for hele indtægten i de første tre år. Det vil de færreste acceptere, og så rejser de.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde