Udflyttere kan blive bolig-millionærer

De statsansatte, som skal flytte job til eksempelvis Nykøbing efter regeringens udflytningsplan, kan score milliongevinst.

Offentliggjort Sidst opdateret

Gevinsten kan blive en realitet, hvis de har ejerbolig i hovedstadsområdet og vælger at bytte den ud med en tilsvarende bolig her i landsdelen.

Boligsiden.dk har kigget på det økonomiske “bytteforhold” mellem Region Hovedstaden og de fem kommuner, der skal have flest statslige arbejdspladser.

Sælger man en villa på 140 kvadratmeter i Region Hovedstaden og flytter til en af de fem kommuner, vil der være op til to millioner kroner at spare ved at købe et hus af tilsvarende størrelse i den nye kommune.

Guldborgsund Kommune hører ikke til de fem, der får flest job. Men Nykøbing skal ifølge planen have 86 arbejdspladser. Og gevinsten på boligmarkedet er her endnu større end den, Boligsiden.dk har beregnet for top-fem kommunerne.

Baseret på de gennemsnitlige kvadratmeterpriser i september kunne man få en 140 kvadratmeter bolig i Guldborgsund for under 750.000 kroner. I hovedstadsområdet er prisen over tre millioner kroner.

Forestillede man sig, at man i stedet gik efter en bolig i Lolland Kommune, er bytteforholdet endnu mere attraktivt. Her vil prisen nemlig ligge nede på knap 550.000 kroner.

Læs mere om mulighederne for de, som vælger at flytte med deres arbejdspladser i fredagens udgave af Folketidende.


Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed

Her er tallene for de fem kommuner, der skal have flest statslige arbejdspladser i udflytningsplanen.

Beregningen er baseret på en boligejer, der sælger en villa på 140 kvadratmeter i Region Hovedstaden og køber en tilsvarende stor villa i en af udflytterkommunerne.
Besparelsen er beregnet ud fra salgspriser pr. kvadratmeter i september ifølge Boligsidens Markedsindeks.

Så stor er besparelsen på et parcelhus på 140 kvadratmeter.
1. Sønderborg: 1.958.460 kroner.
2. Viborg: 1.801.940 kroner.
3. Næstved: 1.610.840 kroner.
4. Ringsted: 1.482.460 kroner.
5. Odense: 1.133.160 kroner.
I Guldborgsund er tallet over 2,2 millioner kroner.