Udlændinge dropper at tage arbejde i Danmark
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil undersøge, hvad man gøre for at fastholde danske hænder og tiltrække udenlandske. Foto: /ritzau/Jens Dresling
/ritzau/Jens Dresling/arkiv
På 15 måneder er antallet af EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde, raslet ned med 65 procent.
Det er blevet sværere og sværere for danske arbejdsgivere at besætte stillinger, og det skyldes især, at udlændinge i stor grad dropper Danmark.
Det viser en opgørelse fra Danmarks Arbejdsgiverforening (DA), skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie, finans.dk.
Tallene viser, at antallet af EU-borgere, der kommer til Danmark for at arbejde, er faldet med 65 procent på blot 15 måneder. Det er især polakkerne, der bliver væk.
Antallet af nytilkomne fra øvrige EU-lande har været støt faldende siden 2. kvartal 2016. Her toppede antallet med næsten 14.500 nytilkomne. I tredje kvartal 2017 er tallet under 5000.
Andelen af EU-borgere i nyskabte job i Danmark udgør i dag 11 procent mod 87 procent i 2013, viser opgørelsen.
- Det er meget, meget bekymrende, at strømmen af europæisk arbejdskraft til Danmark fra Polen og Østeuropa er gået fra en stærk, rivende flod til en lille, stille bæk.
- Hvis kilden fra Østeuropa tørrer ud, kan vi hurtigt komme til at mangle kvalificerede folk, siger DA's direktør, Jacob Holbraad, til finans.dk.
Ifølge mediet skyldes udviklingen, at lønnen og generelle levevilkår er blevet forbedret i Østeuropa.
Det Økonomiske Råd er bekymret, fortæller overvismand Michael Svarrer til finans.dk.
Han mener, at det er et tab for dansk økonomi, hvis mulighederne for et fleksibelt og internationalt arbejdsmarked ikke bliver udnyttet.
- Det vil få konsekvenser for både danske virksomheder og for, hvor meget de offentlige finanser kan udvikle sig, siger han til mediet.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er ligeledes bekymret. Han frygter, at arbejdsmarkedet på længere sigt kan tabe pusten, hvis det ender med, at virksomheder flytter ud af landet.
Han fortæller til finans.dk, at han vil kigge på tiltag, der både kan sikre flere danske og udenlandske hænder.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned