Kommer udlændinge med ny viden i kufferten, er det nemmere for dem at falde ind på arbejdspladsen.
De bliver simpelthen hurtigere accepteret af kollegerne, viser en undersøgelse fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
- Generelt set er mennesker skeptiske over for fremmede. Man vil helst kommunikere med folk, man er tæt på. Danskere med danskere, mænd med mænd og så videre, siger lektor Jakob Lauring.
Jakob Lauring har sammen med professor Jan Selmer lavet undersøgelsen blandt knap 500 akademisk ansatte på de danske universiteter.
Men den nye viden kan også bruges i det private erhvervsliv. Ansætter man en russer eller englænder, er det vigtigt, at man drager fordel af den nye medarbejders ressourcer - og ikke bare putter dem ind i et allerede eksisterende job.
Undersøgelsen viser også, at internationale ansatte med ny viden styrker både kommunikation og vidensdeling på en arbejdsplads. Danske kolleger overvinder deres dårlige engelske, hvis de har behov for den viden, som de nye kolleger kommer med.
- Kommer udlændinge med ny viden, bliver det negative overtrumfet. Det starter en positiv feedback mekanisme: man taler mere sammen, man lærer hinandens sprog, man lærer hinanden at kende og man deler mere viden, siger Jacob Lauring.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker