Udlejningsbureau opkøbt af konkurrent
Foto: Arkivfoto: Kim Løwenstein
Arkivfoto: Kim Løwenstein
Omkring 100 sommerhusejere, der plejer at leje deres huse ud gennem bureauet FalsterHus, bliver nu kunder hos konkurrenten Sol og Strand i stedet.
Sol og Strand har pr. 1, november opkøbt FalsterHus.
De to udlejningsbureauer FalsterHus og Sol og Strand bor dør om dør i Marielyst Velkomstcenter, og det skal de blive ved med ifølge direktør i Sol og Strand, Kaj Frederiksen.
- Vi bliver i de to lokaler, men skal selvfølgelig samarbejde, så vi kan få storsdriftfordele ud af fremtiden, siger Kaj Frederiksen.
For sommerhusudlejerne, der hidtil har været kunder hos FalsterHus, ser han flere fordele.
- Vi kommer til at tilbyde dem dobbelt markedsføring på internet og i katalog både via FalsterHus og Sol og Strand. Derudover vil udlejerne opleve, at det bliver nemmere at få fat i bureauets medarbejdere, fordi vi simpelthen bliver flere om at tage imod henvendelser, lover direktøren.
Sol og Strand har sine rødder i Blokhus og har filialer 20 steder i landet.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie