Betalingsbalancen banker stadig i vejret, så Danmark i august havde et plus på 10,5 milliarder kroner over for udlandet.
Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Overskuddet er 400 millioner kroner højere end i juli og 1,4 milliarder kroner højere end i august 2010. Danmark havde fra juni til august et plus på 31,9 milliarder kroner. Det er tre milliarder kroner mere end i samme periode sidste år.
Overskuddet skyldes især, at løn- og formueindkomster steg med 8,3 milliarder kroner. til gengæld faldt varer og tjenester med 5,6 milliarder kroner.
Der er udsigt til et rekordstort plus på betalingsbalancen i 2011. I årets første måneder havde Danmark et overskud på 75,5 milliarder kroner. Det er langt mere end i samme periode i 2010, da der var et plus på 57,1 milliarder kroner.
De seneste tolv måneder har Danmark haft et overskud på 115,3 milliarder kroner på betalingsbalancen. det ligger 32,3 milliarder kroner højere end de foregående tolv måneder. Overskuddet er især steget på løn- og formueindkomst samt tjenester.
Overskuddet over for udlandet står i skarp kontrast til et forventet minus på 85 milliarder kroner næste år på det offentlige budget i stat, regioner og kommuner.
En anden dårlig nyhed er, at Danmark sælger færre varer i udlandet. I august faldt vareeksporten med 2,5 procent, mens importen faldt med 3,3 procent. Eksporten er på tre måneder faldet med 4,3 procent, mens importen er svundet med 2,3 procent.
Eksporten faldt mest med 7,2 procent i varegruppen maskiner undtagen transportmidler. der er især solgt færre generatorer og andre dele af vindmøller til USA og Canada. Desuden er eksport af kemikalier og kemiske produkter, især medicin faldet 6,4 procent.
Til gengæld er eksporten til Sverige steget 2,5 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet