Udskældt kursusvirksomhed er erklæret konkurs
Probana kom i efteråret 2016 i clinch med flere større danske virksomheder, der mener, at kursusudbyderen er alt for aggressiv i sin markedsføring. Foto: Free/Probana
Free/Probana
Kursusvirksomheden Probana er ifølge Berlingske blevet erklæret konkurs. Det sker efter års kritik.
Kursusvirksomheden Probana er konkurs. Det skriver Berlingske Business.
Virksomheden, der længe markedsførte sig med konceptet mini-MBA'er, har de seneste år været udsat for en stribe artikler og tv-indslag, der kiggede nærmere på selskabets metoder.
- En række selskaber og personen bag koncernen er blevet erklæret konkurs i sidste uge, siger kurator fra Kammeradvokaten Boris Frederiksen til Berlingske.
Ifølge avisen har Probanas ejer, der selv bragte selskabet i pressens søgelys ved offentligt at true en kommunikationsmedarbejder hos Novozymes, startet en række nye selskaber
Indtægter fra Probana er ført over i det nye selskab.
Dem vil kurator kigge nærmere på.
Nedturen for Probana startede, da ejeren Peter Sonne Joensen, på det sociale medie LinkedIn truede en ansat hos Novozymes med at få ham fyret. Det skete, fordi han brokkede sig over selskabets markedsføring.
Efterfølgende dækkede Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans, historien. Her kom det samtidig frem, at Probana havde anført en stribe selskaber som kunder, selv om de ikke var det.
Siden da er Probana dømt for massive mængder spam og for brug på markedsføringsloven, da selskabet kaldte noget et midlertidigt tilbud, selv om det havde stået på i flere år.
TV2-programmet Operation X har afdækket en række kritisable praksisser hos selskabet, hvilket førte til kundeflugt og fyringer.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde