Uforståelige gebyrer, uklare informationer og besværlige procedurer. Det er dagligdagen for mange bankkunder i Europa, hvis man skal tro EU's forbrugerkommissær, Meglena Kuneva.
Hun fremlagde tirsdag en ny rapport, der viser, at helt basale forbrugerprincipper sættes over styr i mange banker.
- Det er næsten umuligt for forbrugerne at vide, hvor meget de betaler og at sammenligne forskellige tilbud, skriver kommissæren i en pressemeddelelse.
Rapporten slår fast, at mange banker skjuler priser i en kompleks gebyrstruktur eller henvender sig til kunderne i et formelt sprog, som de ikke forstår.
I 66 procent af de 224 undersøgte finansinstitutter blev gebyrerne præsenteret på så uklar en måde, at selv eksperterne bag undersøgelsen måtte kontakte bankerne for ekstra information.
De danske banker klarer sig dog samlet set godt i undersøgelsen, mens der er kritik af banker i Østrig, Frankrig, Italien og Spanien.
Kommissionen vil nu indføre et frivilligt kodeks for god kundepleje. Hvis de nationale myndigheder i de enkelte lande ikke forsøger at afhjælpe problemerne, vil de kunne trækkes for en domstol.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker