Underskudsgivende Coop-butikker er truet af ny strategi
Coop skal slankes for et trecifret millionbeløb. Det vil medføre butikslukninger. Foto: Scanpix/Nikolai Linares
Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Coop-ledelsen kommer til at luge ud i butiksnettet og sortere de dårligste fra - også i mindre samfund.
En række Coop-butikker risikerer at måtte lukke de kommende år som følge en af en ny treårsstrategi.
Det skriver Børsen, der har talt med bestyrelsesformand Lasse Bolander.
Han står over for at skulle finde trecifrede millionbesparelser, og det kommer blandt andet til at ske ved hjælp af butikslukninger.
- Vi skal hele tiden sørge for at have et butiksnet, hvor det, vi kalder den røde hale - nemlig butikker med kroniske underskud - skal være så kort som muligt, siger Bolander til avisen.
Ingen af Coops kæder er i princippet fredet. Heller ikke de butikker, der er medvirkende til at holde mindre bysamfund i live.
Det endda på trods af, at der i Coops vedtægter står, at man skal påtage sig et socialt ansvar.
- Vi vil gerne mobilisere borgerne i byen og gøre alt, hvad der er muligt. Når det er prøvet, og det ikke hjælper noget, så lukker vi, siger Lasse Bolander.
Den nye strategi blev vedtaget af Coops landsråd i november.
Det har tidligere været fremme, at Fakta, Kvickly og Brugsen-butikkerne skulle lægges sammen i én kæde, men den plan blev droppet.
På trods af besparelserne er der ikke udsigt til store Coop-overskud de kommende år.
Det skyldes ifølge Lasse Bolander, at supermarkedsgiganten står over for store it-investeringer.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet