Det bliver advokat Jens Christensen, partner i advokatfirmaet Koch/Christensen, der skal stå for den undersøgelse, som Økonomi- og Erhvervsministeriet vil have af krakket i Amagerbanken. Det oplyser ministeriet.
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) varslede den 11. maj en undersøgelse af krakket i Amagerbanken.
Formålet med undersøgelsen er at få klarhed over, om der er grundlag for at gøre et retligt ansvar gældende over for bankens tidligere ledelse, revision eller nærtstående til denne personkreds.
Når valget falder på Jens Christensen, sker det på grundlag af kriteriet "det økonomisk mest fordelagtige tilbud" med vægt på underkriterierne kvalitet og pris. Hvad undersøgelsen koster, oplyser ministeriet ikke om.
Økonomi- og Erhvervsministeriet modtog i alt otte tilbud om at varetage hvervet som undersøger.
Jens Christensen beskæftiger sig primært med erhvervsret, politiret og strafferet.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker