Mange forældre - især til teenagebørn - vil måske nok mene, at dere børn ved ganske meget om penge. I hvert fald når det handler om at bruge dem...
Men ser man bort fra denne lidt humoristiske indfaldsvinkel, så tyder meget på, at unge har en alt for lille viden om pengesager. I hvert fald når det kommer til konkret viden.
En undersøgelse fra analyseinstituttet Zapera afdækker en række tankevækkende forhold. Både opmuntrende og nedslående:
De unge har generelt de rigtige holdninger og ønsker at opføre sig ansvarligt, men mange mangler den viden, der skal til for at efterlevere det ønske.
18-19-årige siger generelt, at de er fornuftige og forsigtige, når det gælder økonomien. 89 procent siger, at de ved, hvad der står på deres konto, og at deres månedlige udgifter ikke kommer bag på dem - i store træk i hvert fald. De fleste overtrækker sjældent eller aldrig deres konto. Et stort flertal lægger enten penge til side hver måned, eller ville gerne gøre det, hvis de tjente mere. Kun fem procent synes, det er i orden at tage lån, mens 71 procent ikke bryder sig om det.
Men kun 58 procent kan svare rigtigt på, at rente er prisen for at låne penge, og den mangel på forståelse ser ud til at give problemer.
De 18-19-årige og deres forældre blev bedt om at udpege den billigste af tre enkle måder at låne 3.000 kroner på. To af mulighederne havde et gebyr, mens den tredje havde en lidt højere rente. Den tredje mulighed var klart billigst over de to uger, lånet skulle løbe. Det kunne kun 47 procent af de unge påpege.
Video: Se hvad unge ved om økonomi
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker