Unibrew køber Norges næststørste bryggeri
Fra at have ejet 25 procent af Hansa Borg Bryggerier ejer Royal Unibrew nu 100 procent af bryggeriet.
Royal Unibrew har været i pengepungen og købt et stort bryggeri i Norge.
Det danske bryggeri, der er næststørst i Danmark, har således overtaget Hansa Borg Bryggerier. Det oplyser Unibrew i en fondsbørsmeddelelse.
De to bryggerier er langt fra ubekendte med hinanden. Unibrew ejede nemlig i forvejen 25 procent af Hansa Borg Bryggerier.
De resterende 75 procent har Unibrew overtaget nu, så det danske bryggeri er ene om at eje Hansa Borg Bryggerier.
Unibrew kommer til at betale det, der svarer til 1,8 milliarder kroner for købet.
10 procent af købsprisen vil blive betalt kontant. De resterende 90 procent vil blive betalt i Unibrew-aktier.
- Jeg er meget glad for, at vi har indgået en aftale omkring at overtage Hansa Borg Bryggerier, og vi ser frem til at byde vores nye kolleger velkommen til Royal Unibrew, siger Lars Jensen, administrerende direktør i Unibrew.
Siden 2002 har Unibrew været medejer af Hans Borg Bryggerier.
Direktøren fortæller, at der længe har været et ønske at udvide samarbejdet af gensidig interesse.
- Jeg er glad for, at det endelig er lykkedes og ser meget frem til at udvikle Hans Borg Bryggerier til den ledende leverandør af drikkevarer i Norge, siger Lars Jensen.
Hansa Borg Bryggerier er det næststørste bryggeri i Norge. Bryggeriet har en forretning, hvor det både sælger egne og andres produkter.
Blandt samarbejdspartnerne er Heineken, Coca-Cola og Bacardi. For Bacardi hjælper Hansa Borg Bryggerier med at sælge alkoholdrikken Breezer.
Unibrews overtagelse af Hansa Borg Bryggerier afventer at blive godkendt af de norske myndigheder.
En godkendelse ventes at lande i første halvdel af 2022.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned